Af gæsteforfatter: Nicola Smith
Forord af Julie Ross, international direktør for forretningsudvikling hos Sedgwick:
Velkommen til den seneste udgave af Spotlight. Spotlight er vores måde at dele indsigt og perspektiver fra vores strategiske partnere - advokater, forsikringsselskaber, risikomanagere og eksperter i krisekommunikation på tværs af brancher - om produktsikkerhedsspørgsmål, der har potentiale til at påvirke en virksomheds syn på hændelser på markedet og krisestyring.
I denne udgave har vi besøg af Nicola Smith, direktør hos Squire Patton Boggs, som deler sine tanker om, hvordan landskabet for tilbagekaldelser ændrer sig for fødevare- og drikkevarevirksomheder, der opererer i Europa og Storbritannien.
Læs videre for at få mere indsigt fra Nicola Smith.
Fødevarerelaterede produkttilbagekaldelser i EU og Storbritannien er stigende og bliver mere og mere omfattende. Det skyldes primært strengere lovgivning, stigende kompleksitet i de globale forsyningskæder og koncentrationen af visse ingredienser hos et mindre antal leverandører. Disse faktorer kan tilsammen skabe en kædereaktion, hvor en enkelt tilbagekaldelse kan påvirke adskillige producenter, brands og forbrugere i flere lande, hvilket kan føre til skader på omdømmet og store økonomiske tab. Men hvad er de specifikke risici eller kræfter, der forventes at drive den øgede tilbagekaldelses- og håndhævelsesaktivitet i 2022?
Pesticidforurening
Årsrapporten for 2020 fra det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), der blev offentliggjort i august 2021, viste en betydelig stigning i antallet af indberetninger i de seneste år. Ikke overraskende var tilstedeværelsen af ethylenoxid (et ikke-godkendt pesticid) i nødder, nøddeprodukter og frø det hyppigst rapporterede problem, efterfulgt af pesticidrester i frugt og grøntsager. En væsentlig årsag til disse tal var en betydelig fødevareforurening i september 2020, hvor Belgien rapporterede om høje niveauer af ethylenoxid i sesamfrø med oprindelse i Indien. Ifølge rapporten resulterede denne enkeltstående begivenhed i en hidtil uset aktivitet, hvor RASFF blev en informationsudveksling for ethylenoxidfund, da virksomheder identificerede berørte produktpartier og sporede deres distribution. Tilbage står at se, om der fortsat vil være fokus på indholdet af pesticider i fødevarer, især i lyset af den voksende bekymring for landbrugets indvirkning på miljøet.
Problemer med emballage
Det er også bemærkelsesværdigt, at den franske konkurrencemyndighed udsendte en "klagepunktsmeddelelse", der reelt fungerede som et anklageskrift mod formodede karteldeltagere. Dokumentet var rettet mod mere end 100 virksomheder og brancheforeninger for påstået hemmeligt samarbejde om brugen af bisfenol A i fødevareemballage, hovedsageligt dåser. Den franske konkurrencemyndighed hævder, at disse virksomheder undlod at oplyse om tilstedeværelsen af dette kemikalie, som er forbudt i Frankrig, i fødevareemballage. Denne undersøgelse, som ser ud til at være rettet mod både leverandører og købere af sådan emballage, understøtter en opfattelse af, at alle former for fødevarekontaktmaterialer kan komme under nøje overvågning i de kommende år, hvilket potentielt kan føre til en stigning i antallet af tilbagekaldelser af fødevareemballage.
Miljø og bæredygtighed
I takt med at miljøbeskyttelse rykker højere op på regeringernes prioriteringsliste, vil der blive indført flere nye love, der blandt andet skal tackle klimaforandringer, affald og ikke-genanvendte produkter. For eksempel blev den europæiske grønne pagt præsenteret i december 2019. Heri erklærede Europa-Kommissionen, at den ville følge op på plaststrategien og fokusere på at implementere ny lovgivning. Disse omfatter mål og foranstaltninger til håndtering af overemballering og affaldsgenerering, lovkrav om at fremme markedet for sekundære råmaterialer med obligatorisk genbrugsindhold, krav om at sikre, at al emballage på EU-markedet kan genbruges eller genanvendes på en økonomisk bæredygtig måde inden 2030, og indførelse af en lovramme for biologisk nedbrydelig og biobaseret plast. Disse ordninger er i kraft eller skal træde i kraft i hele Europa inden 2024.
Denne tendens ses også i Storbritannien, hvor nye love om plastemballage er trådt i kraft i hele Storbritannien og EU, og hvor der muligvis vil blive indført krav om mærkning af genanvendelighed i fremtiden. Kombineret med en europæisk indsats mod "greenwashing" - vildledende påstande om et produkts miljøvenlighed - kan fødevareindustrien komme til at stå over for nye grunde til at trække et produkt tilbage fra markedet (da sådanne problemer kan have kommercielle konsekvenser, selv om en tilbagekaldelse ikke er lovpligtig, fordi produktet ikke er usikkert).
Forbrugernes indflydelse
Endelig må man ikke overse den magt, forbrugerne har på markedet, selv når det drejer sig om tilbagekaldelser. Der er øget fokus blandt forbrugerne på, hvordan virksomheder reagerer på defekte eller forurenede produkter. De driver i stigende grad dagsordenen gennem købsbeslutninger og sociale medier. Og jo mere indflydelsesrig personen er, jo mere opmærksomhed er der på, hvad de siger online. De behøver ikke at være berømtheder for at skade deres omdømme, de skal bare være i stand til at få gennemslagskraft på Twitter, Facebook osv. Det kan også føre til flere ikke-sikkerhedsrelaterede tilbagekaldelser - f.eks. tilbagekaldelser på grund af afsløringer af en fødevares påståede oprindelse eller detaljer vedrørende forsyningskæden, som f.eks. påstået brug af børnearbejde eller manglende fair trade. Bundlinjen er, at vi sandsynligvis vil se flere tilbagekaldelser og i større omfang i fremtiden, efterhånden som presset på forsyningskæderne vokser, og lovgivningen og forbrugernes bevidsthed fortsætter med at udvikle sig.
Download en kopi af dette spotlight-indslag her.
Om vores gæsteforfatter
Nicola Smith rådgiver om alle aspekter af fødevare- og drikkevarelovgivningen, herunder informations- og allergenregler, mærkning, fødevare- og fodersikkerhed, hygiejne, krav, anmeldelsespligt, tilbagekaldelse og alle aspekter af strafferetlig efterforskning, retsforfølgelse og andre sager i forbindelse med fødevare- og drikkevarelovgivningen og produktansvar.
Nicola Smith er specialiseret i overholdelse af regler. Hendes ekspertise dækker fødevare- og foderlovgivning samt generel produktoverholdelse, sikkerhed og tilbagekaldelse. Som en del af Squire Patton Boggs' miljø-, sikkerheds- og sundhedsgruppe har hun en særlig forståelse for og ekspertise i fødevare- og drikkevaresektoren, fordi hun har arbejdet for klienter i mange år, bl.a. inden for fødevareproduktion, brygning, distribution, detailhandel og hotel- og restaurationsbranchen.
Nicola holder ofte oplæg og underviser i aktuelle emner inden for fødevarelovgivning for klienter og andre, f.eks. medlemmer af Food and Drink Federation. Hun har to gange holdt oplæg for repræsentanter for det kinesiske Food and Drug Enforcement Agency, som var på besøg i Storbritannien for at forstå anvendelsen af lovgivningen om medicin, fødevarer og drikkevarer; og hun har skrevet til fødevareudgaven af American Bar Association (ABA) om tilbagekaldelser på grund af mærkningsfejl.
Tags: Brandbeskyttelse , brandbeskyttelse og tilbagekaldelse, Forbruger, forbrugere, forurenende stoffer, mad og drikke, tilbagekaldelse af fødevarer, tendenser til tilbagekaldelse af fødevarer, Pesticider, tilbagekaldelse, tilbagekaldelsestendenser, Se på brands