Af gæsteforfatter Nicola Smith
Forord af Julie Ross, international direktør for forretningsudvikling hos Sedgwick:
Velkommen til den seneste udgave af Spotlight. Spotlight er vores måde at dele indsigt og perspektiver fra vores strategiske partnere - advokater, forsikringsselskaber, risikomanagere og eksperter i krisekommunikation på tværs af brancher - om produktsikkerhedsspørgsmål, der har potentiale til at påvirke en virksomheds syn på hændelser på markedet og krisestyring.
I denne udgave har vi besøg af Nicola Smith, direktør hos Squire Patton Boggs, som deler sine tanker og indsigter i lovændringer, der har indflydelse på fødevaresikkerhed, mærkning og forbrugersundhed.
Læs videre for at få mere indsigt fra Nicola Smith.
Hvor fødevaresikkerhed engang var fokuseret på langvarige risici som fremmedlegemer eller bakterieforurening, er regeringer og myndigheder i stigende grad fokuseret på at tackle større sundhedsproblemer som fedme. Virksomhederne skal ikke kun være opmærksomme på de potentielle driftsmæssige konsekvenser af denne sundhedsbaserede tilgang til fødevarelovgivningen, men også på konsekvenserne for brand og omdømme. I sidste ende kan forbrugernes opfattelse ændre sig som følge af den øgede ingrediens- og næringsdeklaration, der er påbudt i EU og Storbritannien.
Natashas lov
"Natasha's Law" trådte officielt i kraft i Storbritannien den 1. oktober 2021. Loven indfører ændringer i forordningerne om fødevareinformation og kræver nu, at fødevarer, der er "færdigpakket til direkte salg", mærkes med en ingrediensliste, hvor alle specificerede allergener, der anvendes til fremstilling eller tilberedning af produktet, er tydeligt angivet på etiketten. Da mange virksomheder kæmper med Brexit og COVID, er der måske nogle, der ikke har forberedt sig tilstrækkeligt på dette. Faktisk tyder presserapporter på en lav grad af overholdelse indtil videre. Selv uden fuld overholdelse resulterer ændringen i et øget fokus på allergenmærkning på tværs af forskellige sektorer i fødevareindustrien. Det gælder også forsigtighedsmærkning eller "kan indeholde"-mærkning, som ikke er omfattet af Natashas lov. Dette øgede fokus vil sandsynligvis resultere i et stigende pres på leverandørerne for at give nøjagtige oplysninger om ingredienser og allergener til deres kunder i business-to-business-salg, herunder under omstændigheder, hvor der sker ændringer i opskrifter eller udskiftning af ingredienser på grund af problemer i forsyningskæden.
Dobbelt kvalitetsdirektiv
I EU er der forslag om anden mærkningslovgivning. Det EU-dækkende direktiv om "dobbelt kvalitet" har til formål effektivt at sortliste fødevarer, der markedsføres i forskellige lande med identisk forside, men som er "væsentligt forskellige" i sammensætning eller egenskaber. Der er nogle undtagelser, f.eks. hvor sammensætningen skal være anderledes for at overholde lokale lovkrav. Lovgivningen om øls renhed i Tyskland er et eksempel. Medlemsstaterne havde indtil november 2021 til at offentliggøre deres foranstaltninger for at overholde direktivet og indtil 28. maj 2022 til at implementere foranstaltningerne. På det tidspunkt kan medlemsstaterne pålægge virksomheder bøder eller andre sanktioner, afhængigt af lokal lovgivning, for markedsføring, der anses for at være "vildledende handelspraksis".
National fødevarestrategi
I Storbritannien viser del to af den nationale fødevarestrategi et fortsat fokus på foranstaltninger, der skal afhjælpe fedmekrisen, med forslag, der spænder fra beskatning af sukker og salt til obligatorisk rapportering for store virksomheder om sammensætningen af de fødevarer, de sælger. Kaloriemærkning bliver obligatorisk for store restaurationsvirksomheder (250 eller flere ansatte) i Storbritannien fra april 2022. Virksomhederne skal blandt andet angive energiindholdet i "kcal" og størrelsen på den portion, som energiindholdet vedrører, ved siden af prisen. Under visse omstændigheder skal der også medtages en erklæring om, at voksne har brug for omkring 2.000 kalorier om dagen.
EU-standard for mærkning på forsiden af pakken
I slutningen af 2022 vil der måske være et ensartet system for næringsdeklaration på forsiden af emballagen i hele EU. Der bruges mange systemer på forsiden af emballagen i øjeblikket, og vi har endnu ikke set, om der vil være et kompromis eller en "gensidig aftale" om at bruge Nutri-Score, Nutrinform, det skandinaviske Keyhole eller det britiske Multiple Traffic Light-system.
Presserapporter tidligere i 2021 indikerede, at den mærkningsramme, der med størst sandsynlighed ville få Kommissionens godkendelse, ville være den farvekodede Nutri-Score, der er udviklet og støttet af Frankrig. Der har dog også været rapporter om, at Italien ville forbyde produkter med den franske Nutri-Score (Nutri-Score konverterer produkternes næringsværdi til en kode bestående af fem bogstaver, fra A til E, med hver sin farve, men det anses for at straffe nogle af kerneprodukterne i middelhavskosten). Under alle omstændigheder er det ikke klart, hvem der ville kontrollere den korrekte Nutri-Score-mærkning uden for Frankrig.
Håndhævelse
Når det drejer sig om fødevaresikkerhed, var myndigheder og domstole ikke bange for at tage håndhævelsesforanstaltninger i brug i 2021 eller for at pålægge betydelige bøder. I et tilfælde fik en britisk detailhandler en bøde på 7,5 mio. pund for at have solgt fødevarer efter sidste anvendelsesdato. Ekspertbeviser for, at fødevarerne faktisk var sikre, blev afvist af High Court i England efter en ansøgning om retlig prøvelse fra detailhandleren. I en anden sag fik en distributør af friske og frosne fødevarer en bøde på næsten 800.000 pund i forbindelse med en sikkerhedshændelse, hvor en medarbejder blev fanget i en blandemaskine. Virksomhederne kan forvente flere og større bøder for overtrædelser af fødevaresikkerheden og arbejdsmiljøet i 2022 og fremover.
De nye lovområder, der er nævnt ovenfor, vil være et område, hvor man skal holde øje med potentielle håndhævelsesforanstaltninger.
Download en kopi af dette spotlight-indslag her.
Om vores gæsteforfatter
Nicola Smith rådgiver om alle aspekter af fødevare- og drikkevarelovgivningen, herunder informations- og allergenregler, mærkning, fødevare- og fodersikkerhed, hygiejne, krav, anmeldelsespligt, tilbagekaldelse og alle aspekter af strafferetlig efterforskning, retsforfølgelse og andre sager i forbindelse med fødevare- og drikkevarelovgivningen og produktansvar.
Nicola Smith er specialiseret i overholdelse af regler. Hendes ekspertise dækker fødevare- og foderlovgivning samt generel produktoverholdelse, sikkerhed og tilbagekaldelse. Som en del af Squire Patton Boggs' miljø-, sikkerheds- og sundhedsgruppe har hun en særlig forståelse for og ekspertise i fødevare- og drikkevaresektoren, fordi hun har arbejdet for klienter i mange år, bl.a. inden for fødevareproduktion, brygning, distribution, detailhandel og hotel- og restaurationsbranchen.
Nicola holder ofte oplæg og underviser i aktuelle emner inden for fødevarelovgivning for klienter og andre, f.eks. medlemmer af Food and Drink Federation. Hun har to gange holdt oplæg for repræsentanter for det kinesiske Food and Drug Enforcement Agency, som var på besøg i Storbritannien for at forstå anvendelsen af lovgivningen om medicin, fødevarer og drikkevarer; og hun har skrevet til fødevareudgaven af American Bar Association (ABA) om tilbagekaldelser på grund af mærkningsfejl.
Tags: Brand, brand management, Brand protection, brand protection and recall, brand recall, Brands, Compliance, Forbruger, forbrugersikkerhed, forbrugere, fødevarer, tilbagekaldelse af fødevarer, fødevaresikkerhed, Lovgivning, tilbagekaldelse, tilbagekaldelsestendenser, Omdømmerisiko, Sikkerhed, Syn på brands