Da symptomerne på klimaforandringer bliver mere og mere tydelige, er efterspørgslen efter levering af en række vedvarende energiløsninger accelereret i de senere år. Udviklingen af hver ny grøn teknologi - såvel som allerede etablerede - står over for sine egne forhindringer for ekspansion og har unikke konsekvenser for forsikringsmarkedet.
Paris-aftalen
I december 2015 i Paris, Frankrig, blev en historisk juridisk bindende traktat, Paris-aftalen, indgået af 196 forskellige parter på FN's klimakonference (COP21): at forfølge et fælles mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 grader C over det førindustrielle niveau - en temperaturtærskel, der risikerer at udløse langt mere alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne - og aktivt at forfølge bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader C over det førindustrielle niveau. At nå aftalens mål vil være en monumental bedrift. Hvis det skal lykkes at begrænse den globale opvarmning til den nødvendige temperatur, skal udledningen af drivhusgasser toppe senest næste år - og falde med 43 % inden 2030.
Hvad nu, hvis vi kollektivt fejler? Det er en dyster mulighed. Når de globale temperaturer stiger til denne tærskel og derover, vil en række kaskadeeffekter nå hvert eneste hjørne af kloden. Betydeligt flere regioner vil blive ramt af varme dage og hedebølger, og ca. 14 % af verdens befolkning vil blive udsat for perioder med stærk varme mindst en gang hvert femte år. Tørke og oversvømmelser vil blive hyppigere og mere alvorlige, hvilket vil gøre det sværere at drive landbrug, sænke høstudbyttet og forårsage fødevaremangel.
Havet vil fortsætte med at stige, indtil hele kystregioner og små ø-nationer - hjem for millioner af mennesker - vil blive oversvømmet. Denne virkelighed kan kun være årtier væk. Varmen vil få havet til at blive mere surt og i den proces udslette op til 90 % af havets koralrev. Den arktiske is vil tø hurtigere, hvilket vil resultere i, at 40 % af den arktiske permafrost vil være optøet ved udgangen af århundredet. Og med så høje temperaturer vil Arktis ca. hvert 100. år opleve en sommer uden havis - et fænomen, der ikke er set i mindst 2.000 år. Verdens fiskeri vil lide voldsomt og blive langt mindre produktivt. Hele arter vil uddø. Insekter, planter og hvirveldyr risikerer at uddø.
Etablerede og nye vedvarende energiløsninger
Med så dystre udsigter skal løsningerne være robuste. Men der er ingen mirakelkur. Regeringer over hele verden ønsker at bruge en kombination af etablerede og nye vedvarende teknologier og samtidig udfase forurenende fossile brændstoffer som kul, petroleum, naturgas, olieskifer, bitumen, tjæresand og tung olie.
Her er blot nogle få af de bemærkelsesværdige etablerede og nye vedvarende energiløsninger og deres respektive fordele og ulemper.
- Vindenergi (etableret) -
- Fordele: Vind er en højeffektiv energitype med et lille CO2-fodaftryk; installationen er relativt hurtig. Vind kræver lave vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Det er allerede en etableret industri, hvilket giver mulighed for forbedrede designs og en etableret dygtig og erfaren arbejdsstyrke.
- Ulemper: Det er en uregelmæssig energikilde; vinden skal blæse, for at der kan skabes energi, og kraftig vind kan resultere i nedlukning. Det har en visuel indvirkning på miljøet og udgør en trussel mod dyrelivet. Vind udsender støjforurening. Vindmølleparker på land står over for begrænsninger i forbindelse med planlægningstilladelser; i Storbritannien kræves der opbakning fra lokalsamfundene. Vindenergi skal produceres i fjerntliggende områder for at muliggøre passende konstruktions- og vedligeholdelsesbehov. Vindmølledele og vinger skal genbruges efter brug.
- Solenergi (etableret) -
- Fordele: Solenergi skaber ingen luftforurening eller drivhusgasser, er lydløs og har et lille CO2-fodaftryk. Det er en pålidelig og skalerbar teknologi, som er relativt nem og billig at installere, og som kræver lave vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Solpaneler bliver stadig billigere.
- Ulemper: Sollysets timer varierer afhængigt af stedet - opbevaring eller alternativ backup-strømkilde er påkrævet. Det resulterer i en visuel påvirkning af miljøet og tab af levesteder for dyrelivet. Der kræves store arealer på fjerntliggende steder til konstruktion og vedligeholdelse. Det kan fremstilles med sjældne mineraler som f.eks. selen, som ikke er bæredygtige.
- Vandkraft (etableret) -
- Fordele: En vedvarende, styret energikilde, der producerer minimal miljøforurening, mens den er i drift, og som kan generere energi efter behov.
- Ulemper: Det påvirker miljøet ved at forflytte mennesker, påvirker levesteder for vilde dyr og har en visuel påvirkning. Vandkraft er dyrt at bygge og drive, og det er ikke altid sikkert. Energiproduktion er underlagt tørkepotentiale og ekstreme vejrforhold.
- Geotermisk (på vej frem) -
- Fordele: Geotermi er en vedvarende energikilde, der er pålidelig, stabil og har et enormt potentiale: Antallet af udnyttelige ressourcer vil stige med den igangværende forskning og udvikling. Der kræves intet brændstof - kun vand.
- Ulemper: Gasser frigives til atmosfæren under udgravningen, og processen udgør en risiko for at udløse jordskælv. Anlæggene skal bygges på steder, hvor der er adgang til energien, og det kræver høje anlægs- og driftsomkostninger. Energivæske skal pumpes tilbage i de underjordiske reservoirer hurtigere, end den udtømmes; der kræves forvaltning for at opretholde den bæredygtigt.
- Indfangning af kulstof (på vej frem) -
- Fordele: Carbon capture kan reducere udledningen ved kilden og samtidig fjerne andre forurenende stoffer. Det reducerer også de sociale omkostninger ved kulstof.
- Ulemper: Det er dyrt og kræver ekstra udgifter for at blive brugt som energikilde. Transport af kulstof kan være dyrt og farligt, og de langsigtede virkninger af kulstoflagring er ukendte.
Udfordringer og overvejelser for forsikringsmarkedet
Etablerede og nye vedvarende teknologier har forskellige sæt af risici. Etablerede teknologier som sol og vind har eksisteret længe nok til, at risiciene er blevet identificeret både på konstruktions- og driftssiden. Men med tiden ældes også de teknologiske aktiver, som på et tidspunkt kan strække sig ud over den planlagte levetid. Man ved måske ikke, hvor meget eksisterende/aldrende aktiver kan tåle, og efterhånden som den teknologiske udvikling fortsætter, vil dele blive forældede.
Økonomiske og geopolitiske forhold har også konsekvenser, som ikke er set før: en uovertruffen stigning i materialeomkostningerne, konsekvenser af presset på den globale forsyningskæde (som forlængede leveringstider) på grund af krigen i Ukraine, Brexit og COVID-19-pandemien og stadig mere alvorlige vejrmønstre på grund af klimaforandringer - som alle kan påvirke skadesomkostningerne og resultere i krav om forretningsafbrydelse/indtægtstab. Ambitiøse globale planer om at opbygge mere vedvarende teknologi vil lægge yderligere pres på arbejds- og forsyningskæder, hvilket kan resultere i større risiko og en højere mængde krav. Og i takt med at udviklingen af kendte teknologier flytter grænser, opstår der yderligere ukendte risici, som efterlader forsikringsselskaberne skeptiske.
Nye teknologier har et helt andet sæt udfordringer at slås med. Da de er af nyere dato, findes der begrænset teknisk viden og risikodata, hvilket gør det vanskeligt for forsikringsselskaberne at vurdere og kvantificere risiciene. Kun teoretisk ydeevne kan virkelig overvejes; teknologierne er uprøvede i drift og mangler derfor pålidelighed. Derudover er der ingen garantier for, om en energitype vil være sikker eller usikker, da de værst tænkelige scenarier endnu ikke har udspillet sig eller måske ikke er blevet overvejet for specifikke steder. Forsikringsselskaberne er sandsynligvis mindre opmærksomme på udstyr og udskiftningsfilosofier og de dermed forbundne omkostninger og risici, og de har måske endnu ikke etableret kvalitetskontrolforanstaltninger, godkendte leverandører eller vurderinger af forsyningskæden.
På skadesiden giver nye teknologier udfordringer i form af mangel på tilstrækkeligt erfarne taksatorer og eksperter, der kan udpeges. Nyere teknologier mangler i sagens natur en base af fagfolk med tilstrækkelig brancheerfaring, specialtræning og -uddannelse samt lokalt markeds- og branchekendskab. Det er også mere sandsynligt, at nye typer kræver inddragelse af multidisciplinære/multinationale støtteorganisationer, som ikke kun har taksatorer, men også retsmedicinske ingeniører, retsmedicinske revisorer og miljøkonsulenter klar.
Det større billede
Hvis alle forsikringsselskaber undlader at dække risici for vedvarende energi i denne fase, vil udviklingen af ren energi blive hæmmet. En løsning kan være, at store, markedsledende forsikringsselskaber med velfungerende porteføljer er villige til at acceptere højere risici, som ikke vil sænke overskuddet uforholdsmæssigt meget, hvis deres resultater svinger. Når nye vedvarende energikilder er trængt ind på det almindelige forsikringsmarked, som de etablerede typer er, og regeringerne giver tilstrækkelig vejledning, har vi en meget bedre chance for at afbøde skadelige virkninger på miljøet.
Tags: Transportør, Energi, forsikringsmarked