Af Julie Ross, direktør for international forretningsudvikling
EU-Kommissionen ser nu ud til rutinemæssigt at udvide listen over kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske ("CMR") stoffer, der er forbudt at bruge i kosmetik i hele EU.
De fleste af disse forbudte stoffer er relativt ukendte, men et stigende antal findes i mange kosmetiske produkter.
Den seneste ændring af listen over CMR-stoffer omfatter et par nye bestanddele, der er forbudt at bruge i kosmetik, implementeret ved Kommissionens forordning (EU) 2021/1902 af 29. oktober 2021 om ændring af bilag II, III og V til forordning (EF) nr. 1223/2009. Et af disse stoffer er lilial eller butylphenylmethylpropional, en ingrediens, der bruges i mange produkter for at tilføre en blomsterduft. Lilial er blevet identificeret som et reproduktionstoksisk stof, der i sjældne tilfælde kan forårsage infertilitet, når det bruges i store mængder.
Selv om dette forbud måske er i forbrugernes interesse, har det konsekvenser for kosmetikindustrien. CMR-stoffer, der er forbudt at bruge i kosmetik, må ikke gøres tilgængelige på EU-markedet fra den dato, hvor forbuddet træder i kraft. Denne bestemmelse kan være svær for virksomhederne at overholde, da der normalt er kort tid mellem tilføjelsen af et nyt forbudt stof og forbuddets ikrafttrædelsesdato. I det seneste tilfælde blev ændringen frigivet i oktober 2021 og trådte i kraft i marts 2022.
På grund af denne korte tidsramme bør producenter, distributører og detailhandlere arbejde sammen om at identificere produkter, der indeholder stofferne, og fjerne dem fra produktion, distribution, online markedspladser og fysiske butikker.
Hver part er selvfølgelig ansvarlig for sin egen rolle - dvs. producenten skal stoppe med at producere produktet eller rekonstruere det, distributøren skal stoppe med at levere det, og detailhandlerne skal stoppe med at sælge det. Men der er nogle spørgsmål om, hvorvidt producenten har ansvar for et produkt i hele dets livscyklus. Det kan kræve, at producenterne går videre end blot at stoppe produktionen og rekonstruere produkter til aktivt at fjerne alle forbudte stoffer fra markedet. Derudover kan de også blive holdt ansvarlige for at underrette distributørerne om behovet for tilbagetrækning fra markedet eller tilbagekaldelse.
Selvom hver parts forpligtelser nogle gange kan være tvetydige, er det vigtigt for producenterne at være opmærksomme på, hvordan deres ansvar kan udvides, når et af deres produkter indeholder et nyt forbudt stof. Kosmetiklovgivningen har næsten altid forrang for kontraktlige aftaler mellem ansvarlige personer og distributører.
Det betyder, at producenter stadig kan blive fundet skyldige, hvis deres distributører ikke fjerner produkter fra markedet, uanset om producenten er holdt op med at producere produktet.
Derfor bør producenterne tage alle nødvendige skridt for at sikre, at et produkt trækkes helt tilbage fra markedet og undgå en skadelig tilbagekaldelse. Det omfatter eksplicit kommunikation med distributørerne om, hvilke produkter der er berørt og skal trækkes tilbage fra markedet. Producenterne bør også overveje at kommunikere med forbrugerne om, hvilke produkter der er påvirket, og hvordan de vil afhjælpe situationen, uanset om det indebærer at indstille produktionen af produktet eller genskabe det uden det forbudte stof.
Da Kommissionen regelmæssigt gennemgår CMR-stoffer, vil listen over forbudte materialer sandsynligvis vokse. Kloge producenter kan samarbejde med tredjepartseksperter - som Sedgwick brand protection, der har mere end 25 års erfaring med planlægning og styring af tilbagekaldelser - for at udarbejde en plan for gennemførelse af nødvendige tilbagekaldelser og undgå alvorlig skade på deres brands.
Tags: Brandbeskyttelse , brandbeskyttelse og tilbagekaldelse, CMR, Forbruger, forbrugersikkerhed, kosmetisk sikkerhed, Europa-Kommissionen, producenter, Fremstilling, tilbagekaldelse, tilbagekaldelsesplanlægning, tilbagekaldelsestendenser, Syn på brands